Forside    Sidste chance    Nye varer    Lux varer    Om os    Forsendelse    Betingelser   
Indlevering til alm. netauktion på det enkelte auktionshus.
Vi beregner et salær på 16% pr. lot, dog mindst 250 kr. pr. lot.

Husk at du har Fair Trade garanti.
Hvis budet er under 500 kr, skærer vi af salæret, og deler fifty-fifty. Ved et bud på 300 kr får du 150 kr udbetalt istedet for 50 kr. Ved et bud på 250 kr får du 125 kr udbetalt istedet for 0 kr.

Det fungerer i praksis således ved indleverede varer:
beløb pr. lot mellem 25 kr. og 500 kr. fratrækkes 50 %
beløb pr. lot mellem 500 kr. og 1.500 kr. fratrækkes 250 kr
beløb pr. lot fra 1.500 kr. og opefter fratrækkes 16 %

Varer afhentet af os til alm. netauktion (Kolding Bestil på 61 77 69 12) (Vordingborg Bestil på 40 84 25 26):
Vi beregner 25% i salær dog mindst 350 kr. pr. lot.
Husk at du også her har delvist Fair Trade garanti.dvs. at ved bud under 700 kr skærer vi af salæret og deler fifty-fifty, dog med den undtagelse at et mindstesalær på 150 kr.til dækning af afhentningsomkostninger altid er forfaldent

Det fungerer i praksis således ved afhentede varer:
beløb pr. lot under 150 kr. udbetales ikke.
beløb pr. lot op til 300 kr. fratrækkes 150 kr.
beløb pr. lot mellem 300 kr. og 700 kr. fratrækkes 50 %
beløb pr. lot mellem 700 kr. og 14.00 kr. fratrækkes 350 kr.
beløb pr. lot mellem 1.400 kr. og opefter fratrækkes 25 %

Ved afstande over 100 km. beregnet som kørsel frem og tilbage, betales et individuelt aftalt tillæg, der dog kan bortfalde hvis der er mange mindre lots.


Auktionsbetingelser

Køber er den kunde, der får hammerslaget. Scandiart.com tager forbehold for menneskelige eller maskinelle fejl og forbeholder sig ret til at slette en auktion uanset om auktionen er i gang eller afsluttet. Scandiart.com bestemmer i alle tvivls tilfælde om budgivningen.

Scandiart.com gør opmærksom på at både private og erhvervs kunder har 14 dages fortrydelsesret fra det øjeblik varen er modtaget enten hos os eller derhjemme med post eller fragt. Fortrydelsen skal ikke begrundes, men du må gerne.

I visse tilfælde kan vi vælge at udvide fortrydelsesretten, hvis vi finder at kunden har krav på en større service end loven som minimum foreskriver.

Ønske du at udmelde dig indsender du blot dit brugernavn og password på en mail med oplysning og at du ønsker at udmelde dig. Du modtager så en mail med bekræftelse på din udmelding, samt tak for din tid som kunde. Du er velkommen til begrunde din udmeldelse, så vi evt. kan ændre på forhold som var årsag til udmeldelsen.

Købesummen er hammerslagsprisen med tillæg af 20% i auktionsomkostninger + moms der kun beregnes af salæret, således at det samlede tillagte beløb udgør 25 % i alt. Herudover pålægges hammerslagsgebyr der pt. udgør 25 kr. pr. lot. På varer der handles efter de normale regler til fuldmoms vil der udover auktionsomkostningerne på 20%, beregnes moms på 25% af hammerslag og auktionsomkostninger. Disse auktioner vil være fremhævet.
Husk hvis du betaler via Paypal at lægge 5% af hammerslagsprisen oven i beløbet

Købesummen forfalder til betaling ved hammerslaget. Betaling kan finde sted umiddelbart efter auktionen og under alle omstændigheder skal betaling finde sted senest 3 dage efter auktionen er afsluttet. Enten via Netbank, eller i vort showroom pr check kontant eller Dankort. Betales købesummen ikke rettidigt efter at Scandiart.com har afsendt krav herom til køber er Scandiart.com berettiget til at annullere købet og bortsælge det købte på ny auktion.

Købte varer der er betalt men ikke afhentet, kan efter 1 måned blive videresolgt for købers regning.

Ifølge ophavsretsloven skal der betales 5% i følgeretsvederlag til Copy-Dan af hammerslagsprisen med tillæg af auktionsomkostninger på alle nyere danske og visse udenlandske kunstnere. Disse værker er mærket (CD) udfor effekterne. Der skal ikke svares afgift såfremt det enkelte kunstværk koster under 1875.- kr. i hammerslag.

Alt sælges i den stand, hvori det ved hammerslaget forefindes. De på nettet offentliggjorte fotos er blot til identifikation og kan ikke anvendes til vurdering af effekternes stand. Scandiart.com er ikke ejer men formidler af effekterne gennem Internet auktionerne. Scandiart.com er ansvarlig for de oplysninger der gives jvf. købelovens § 83 men Scandiart.com er ikke ansvarlig for manglende oplysninger i beskrivelser af effekterne. Da auktionsbetingelserne kan ændres, anbefales det at gennemlæse auktionsbetingelser, før et eventuelt bud.

Når du har vundet en auktion fremsender vi dig en mail der fortæller hvad du skal betale i alt, og til hvilken konto, samt vore generelle forsendelsespriser.

Scandiart er underlagt ædelmetalkontrollen, og får jævnligt besøg af repræsentanter derfra som udtager varer til efterprøvning for lødighed. Kontrollen er til gavn for både køber og auktionshus der på denne måde er med til at fastholde Danmarks ry som et sted hvor lødigheden af guld sølv og platinsmykker er i orden. Hvis du oplever at der dukker en besked op om at en vare du byder på er udtaget til kontrol betyder det at du kan riskere lidt ekstra ventetid på din vare, men på den anden side er det jo så en ekstra garanti for at de varer du køber er iorden.